GENERELLE OPLYSNINGER

Aerialshop.dk / Pole Republic ApS
Marguerite Vibys Plads, 7
2000 Frederiksberg
CVR nr.: 38314173
Telefon: 26797800
E-mail: aerialshop@polerepublic.dk

 

BETALING

Pole Republic modtager betaling med VISA, Mastercard og PensoPay. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes eller afhentes. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og inkl. moms.

Pole Republic benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

Pole Republic’s egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.

LEVERING

Pole Republic tilstræber at afsende ordre indgået inden kl. 15 samme dag, ordre herefter sendes næstfølgende hverdag. 

Varer vil blive leveret til den pakkeshop eller adresse der er angivet ved bestilling. Vi leverer ikke til udlandet (gælder også Færøerne og Grønland).

Dine varer sendes med GLS.

OBS: Hvis der ikke er plads på udleveringsstedet, vil din pakke blive flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket du får besked om. Opstår der problemer, er du velkommen til at kontakte os, eller GLS, afhængig af problemet. 

Der leveres varer alle ugens hverdage. Din vare vil blive leveret 1-5 hverdage efter bestillingen, hvis varen er på lager. For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. Betingelserne vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer.

Man kan også vælge at afhente på virksomhedens adresse Marguerite Vibys plads 7, 2000 Frederiksberg, efter aftale. 


REKLAMATIONSRET

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen. Du skal reklamere i “rimelig tid” efter du har opdaget manglen/fejlen. Pole Republic vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.

Her anses 2 måneder som “rimelig tid”.

Læs mere om din reklamationsret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten, skal varen sendes til:

Pole Republic ApS
Marguerite Vibys Plads 7
2000 Frederiksberg. 

Der modtages ikke forsendelser, hvor der ikke forud er aftalt reklamation eller returnering. 


REFUSION

Hvis der er tale om refusion, bedes du medsende bankoplysninger i form af reg.nr. og kontonr, så det aftalte beløb kan overføres. Oplysningerne kan uden risiko oplyses pr. mail eller anden elektronisk form, da det ikke er følsomme oplysninger og kun vil blive anvendt til vores opfyldelse af refusionen.

 

RETURRET

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop såfremt produktet ikke er taget i brug.
Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren.

Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 dage efter købet og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen. Meddelelsen skal gives pr. mail på aerialshop@polerepublic.dk. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Ønsker du at sende varen retur til os, skal du downloade denne Returseddel, denne vedlægges og varen sendes til:

Pole Republic ApS
Marguerite Vibys Plads 7
2000 Frederiksberg. 

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom.

 

VARER UNDTAGET FORTRYDELSESRETTEN

Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, indgår ikke i fortrydelsesretten.


RETURNERING

Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering. Når du returnerer, er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Du skal vedlægge returseddel i pakken. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, vi har modtaget den retur. 

Vi modtager ikke pakker, hvor der ikke allerede er indgået en aftale om returnering. 


VARENS STAND VED RETURNERING

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, det der ovenfor beskrives, betragtes den som brugt. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet – af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.


TILBAGEBETALING

Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os for varen retur.

I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes betalingen relateret til produktet, leveringsomkostninger refunderes ikke, det refunderes uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget den returnerede vare. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. 

KLAGEMULIGHEDER

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.

Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.
Klageportal for Nævnenes Hus

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.

Platformen findes her: https://ec.europa.eu/consumers/odr/

Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: aerialshop@polerepublic.dk